Med dansk grund under fødderne

Efter godt 2 ugers ferie i Tanzania var det tid til at vende hjem. Undervejs havde vi (Helene, Henrikka og jeg) set vilde dyr i massevis - zebra, gnu, løve, gepard, flamingo, flodhest, elefant, ørne, antilope, impala osv. Vi fik set mange dyr på safari!

Derefter stod den på afslapning på Zanzibar. Til vores store skuffelse regnede det, da vi ankom til stranden.. De sidste måneder har vi ellers ikke spekuleret i regnvejr, da tørtiden (vinteren) var kommet til Tanzania. Heldigvis fik vi nogle dage i strålende solskin.

Efter 10 + 2 timers flyvetur nåede vi Danmark. Til min store overraskelse blev jeg mødt af en masse fra min dejlige familie - surprice party! Efter en hyggelig dag med gæster, god mad og solskin gik jeg ud som et lys..

Har nu overført lidt billeder - tryk på linket "Galleri" til venstre på denne side.

Dette er det sidste indlæg på min blog, som snart bliver lukket ned.. Håber du har haft glæde af at kunne følge lidt med i min tid i Afrika.

Kwa heri Kipili

Kwa heri (farvel) er ofte blevet benyttet de sidste par dage.. Tiden var kommet til at vi skulle rejse fra Kipili, hvor vi har boet de sidste 4 1/2 maaned.

45 pakker kiks, 45 slikkepinde og 45 børn - Det var en del af opskriften på vores sidste dag i førskoleprojektet Cheke Chea. Kaos? – Nej, til vores store overraskelse var børnene stille og disciplinerede. Med stor glæde og iver tog de imod, mens de pænt stod på række. En god afslutning blev det :)

Nu venter sig smaa tre ugers rundrejsen i Tanzania, inden vi vender snuden hjem mod Danmark. En tur paa safari ogsaa afslapning paa Zanzibar venter os.

Ses snart..!

Bølgetop og bølgedal (torsdag 20/5-10 til fredag 21/5-10)

Bølgeskvulp og græshoppernes summen – vi lå i et lille telt på stranden i den afrikanske landsby. Den eneste mulighed for at kommer hertil var med båd, og sikke en tur..! Efter godt en times tid til søs i de høje bølger meldte svimmelheden sig – op af en bølgetop, og bump, ned i en bølgedal. Helene og jeg var kommet med Mobilklinikken på tur.

Omgivet af barnegråd, kvinder der snakkede og sygeplejersker der vaccinerede, forsøgte jeg at holde styr på de mere end 100 børn der skulle vejes..

Da nattemørket sænkede sig var det tid til film – nogle musikvideoer fik folk til at stimle sammen om det store lærred, der var sat op på stranden. Musikken blev afløst af film om malaria og drikkevand – og det var nu tid til at suge viden til sig.

Chokoladekage bli’r til brownies (søndag 2/5-10)

Endnu engang overvandt sukkertrangen, og vi gav os i kast med at bage..! Der er bare lige det, at ovnen bliver opvarmet af et ildsted. At tænde op – den kunst har vi endnu til gode at lære, men der er heldigvis god hjælp at hente :) Vi får knapt nok lov til at prøve selv, før vi får en hånd med..

Ingredienserne er begrænsede til ingen æg, og mælken er pulver – men bage det kan man. Chokoladekage var målet, men den hævede ikke.. Resultatet blev brownis! Hvilket slet ikke var så tosset endda – lækkert med lidt ”chokoladeerstatning” :)

Stiv i nakken – menigitis? (lørdag 1/5-10)

Nej, heldigvis ikke..! Vi har været forskånet for sygdom, og denne stivhed i nakken har en helt naturlig forklaring. Malingen sidder overalt: i hovedet, på armene, under neglene – ja, vi er såmænd bare ved at male loftet!

Hele lørdagen gik med at male loftet i soveværelset, men forgæves.. Vi havde ikke lært teknikken – og det må gøres om.. Nu har vi lært nogle tricks, og langsomt skrider arbejdet fremad. Vi får prøvet lidt forskelligt, og kan snart skrive ’maler’ på vores CV ;)

Sorg på en bryllupsdag (lørdag 24/4-10)

Svært at forstå..? Men sådan skal det nu være til et tanzaniansk bryllup. Bruden skal jo forlade sin familie, så hun skulle være trist – men heldigvis kunne hun ikke tilbageholde et smil nu og da. Meget er anderledes end de suppe-steg-og-is-bryllupper vi kender fra Danmark.

Programmet var lagt for dagen – helt ned til et interval på 5 minutter?! Men som så meget andet her i Tanzania holdt det ikke en meter. Festen startede en time senere en planlagt – ja, det var kun os ”mzungu’er” (= hvide) der dukkede op, da det hele egentlig skulle være startet..

”DJ” – det var der skam også :) Han var dog ikke altid lige populær, men det kan også være svært at skulle holde styr på hele tre kasettebånd..;) Under bryllupsfesten spillede han en væsentlig rolle, og da vi var nået til ”gaveregn” spillede musikken for fulde drøn, mens gæsterne kom dansede ind med gaverne.

Et var sikkert: Vi var kommet til fest med en masse glade mennesker, og kun bruden måtte skjule sit smil under sløret. Gæsterne dansede rundt, grinede og sang – en festdag det var hvad vi fik lov at deltage i :)

På gyngende grund (søndag den 18/4-10)

Efter ”sightseeing” i Kirando skulle vi vende snuden tilbage mod Kipili. En ny oplevelse ventede os – vi skulle sejle tilbage. Der herskede en del forvirring, men vi kom da ombord. Bølgerne skvulpede op, og båden lå og vuggede voldsomt fra side til side. På usikre fødder fik jeg bevæget mig frem – gik helt ude på bådkanten, og holdte fast i alt og alle. Ja, fandt en tryghed i at jeg da kunne svømme – for utænkeligt ville det ikke have været, hvis jeg var røget en tur på hovedet i vandet..!

Nu sejler vi – troede vi, nej vel! Vi nåede 50 meter ud, så vendte båden tilbage igen og kastede anker.. Hmm.. Så lå vi der igen, igen.. Først en times tid senere begyndte sejlturen endelig..