fredag den 19. februar 2010

Fodbold i en stegeovn.. (fredag den 13/2-10)

Det skulle man næsten tro..! Temperaturen havde sneget sig omkring de 30 grader, da vi tre lærer og 40 børn begav os hen for at spille fodbold. Drengene var iført hhv. alt for store shorts eller en alt for stor T-shirt! De svømmede virkelig i dem.. Men hånd i hånd traskede de frem mod den kæmpestore bane klar til kamp! Forstil dig en ellevemandsbane med en tyvemands klump af små fyre der løber efter en bold – sådan cirka forgik det :)

Sammen med pigerne blev vi som tilskuere placeret midt på banen under den stegende sol – det var ingen hindring vi stod der.. Og det var virkelig førsteklasses klumpspil! De små fyre på 4-6 år halsede efter bolden – og så var der dem, der aldrig kom i nærheden af bolden, men sjokkede 5 meter bagud de andre. Det var virkelig en sjov kamp! Emil (en af læreren) løb efter dem for at agere en lille smule dommer, mens Happy (en anden lærer) trøstede de små fyre, der væltede undervejs. Der gik ikke længe, inden at pigerne og jeg trak ind under et skyggefuldt træ, og iagttog drengenes ivrige kamp for at ramme bolden, samtidig med at de skulle hive op i shortsene for at de ikke skulle glide helt ned..

Med sved på panden, og et stort smil på læben kunne vi gå tilbage :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar